Investering i ure – Sådan laver du en god investering

Investering i ure

Ligesom i mange andre investeringer, er der altid nogle ting som man skal være ekstra opmærksom på. I denne artikel tager vi dig igennem de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på, når du skal til at begive dig ud i en investering i ure. Som med alle andre investeringer, følger der altid en risiko med. I denne artikel håber vi, at hjælper vi dig med at minimere den risiko.

Risici ved investering i ure

Det er ikke nogen hemmelighed, at der selvfølgelig er en risiko, når du skal investere dine penge i noget, som du forventer vil give et positivt afkast. Selvom noget er steget over længere tid, er der ingen garati for, at udviklingen fortsætter i fremtiden.

At investere i ure, er ikke ligesom at investerer i aktier. Som du ved, så er en investering i aktier betinget af din tiltro til virksomheden. Når du skal investere i aktier, kan du få meget ud af at se på årsregnskaber, læse nyheder og udregne essentielle nøgletal ud fra virksomhedernes data. Sådan forholder det sig desværre ikke, når du skal investere i ure. Hvis ikke du har god forstand på ure, vil det være et meget risikabelt eventyr at begive sig ud i netop en investering i ure.

Har du derimod er superskarp på ure, behøver du egentlig ikke læse meget videre herfra. Ønsker du at få yderligere viden om, hvordan du kan starte med at investere i ure, kan du blot læse videre, og få inspiration til, hvordan du kan gribe det an.

Dette skal du være opmærksom på, når du skal investere i ure

Der findes mange ure, som har stort potentiale for investeringer. Det har indtil videre været meget afgørende for prisen, hvilket mærke uret er. Du kender det sikker i forhold til andre produkter, hvor du betaler for brandet og ikke kun selve produktet, hvilket gælder for eksempel Apple-produkter, Mercedes og indenfor ure for Rolex.

At du også betaler for mærket betyder ikke, at produkterne ikke er gode, men det betyder, at man også betaler mange penge for navnet, der står på produktet. Det kan du tage fordel i, når du investerer i ure.

For det første er det vigtigt, at du ved, hvilke mærker, som stiger i værdi over tid, selvom de er brugte ure.

Læs også: Tips til køb af brugte ure.

I de seneste år er luksuriøse og eksklusive mærker som Rolex, Omega, Philippe og Patek steget meget i pris. Gamle ure, kan have utrolig høj værdi og stadigvæk på nuværende tidspunkt være i stigning. Det afhænger også af tiden og trends i tiden trends. På nuværende tidspunkt er sportsure fra Rolex fra 1950’erne og 60’erne meget populære for tiden. Det hele drejer sig naturligvis om udbud og efterspørgsel. Disse ure er eksempelvis forholdsvis sjældne og eftertragtede, hvilke automatisk sparker deres værdi op.

Schweiziske ure

Schweiziske ure er altid populære, og det er også dem, der er steget mest i værdi i de senere år. Har du et schweizisk ur, og gerne vil sælge dette videre, bør du grundigt undersøge, hvad du kan få for det uret. Det ses desværre nogle gange, at folk sælger deres ure til en alt for billig pris eller igennem en forhandler til en meget høj pris, hvis de ikke har kendskab til dyre og eksklusive ure.

Inden du begiver dig ud i investering i ure, skal du gøre op med dig selv, om du vil købe et nyt eller brugt ur. Køber du et nyt, skal du være opmærksom på, at du nok skal vente en hel del år før, at det vil stige i værdi, hvis overhovedet. Køber du det derimod brugt, skal du være opmærksom på standen af uret. Som du måske kan fornemme, så er der både fordele og ulemper ved investering i brugte eller nye ure.

5 vigtige ting du skal se godt efter, når du investerer i ure

Investering i ure er absolut ikke noget vi vil anbefale, hvis du er helt grø,n og ikke har forstand på ure. Uanset om du har lidt eller intet kendskab til det, har vi samlet nogle vigtige ting som du skal undersøge, når du skal investere i ure.

Læs også: James Bond ure. Hvad koster de? Hvor kan man købe dem?

1.     Mærke

urmærker

Som vi har nævnt tidligere, så er mærket utroligt vigtigt at undersøge, og dermed også være sikker på, at uret rent faktisk er et mærke, som du tror det er.

Samtidigt skal du sikre sig, at det er et ægte ur, som du er ved at købe. Der findes desværre folk, der kan finde på at sælge falske ure og det især i forhold til de mest populære mærker på markedet. Se gerne på prisen. Er prisen mistænkelig billig, bør din intuition fortælle dig, at dette ur nok ikke er helt fint i kanten. Se også nøje på loget på uret og se, om det ligner ægte ure fra fabrikanternes hjemmesider . Ser du eksempelvis på et Rolex ur, kan du eventuelt finde et billede på nettet af høj kvalitet, kan du kan zoome ind på billedet og se meget nøje efter. Oftest er sælgere af dyre mærkeure helt fine, og det heldigvis ikke hyppigt, at man render ind i sælgere, som sælger falske ure. Men for at være på den sikre side, vil vi anbefale, at du følger dette råd.

2.     Historie

historie, timeglas

Det er vigtigt, at du undersøger urets historie. Med det mener vi, at du skal undersøge, hvem der har ejet det, og hvordan det er blevet behandlet. Undersøg også gerne, hvor uret har befundet sig. Ure skal eksempelvis ikke have ligge i fugt eller i meget støvede områder. Har uret været i disse eller andre hårde miljøer, skal du være ekstra grundig, når du undersøger standen og udseendet af uret.

Hvis du kan spore urets historie, kan du være heldig. Hvis Paul Newman for eksempel har ejet uret, så er det flere hundrede gange måske tusinde gange dyrere, end hvis han ikke har det.

3.     Kvalitet

kvalitet, diamant

Dette punkt går forholdsvis meget hånd i hånd med de to forrige punkter. Hvis punkt 1 og 2 er opfyldt, kan du næsten være sikker på at kvaliteten er god. Men skal du vide dig ekstra sikker, skal du se uret i virkeligheden. Her skal du tage fat på uret og mærke efter, om det føles rigtigt. Sidder alt fint og stramt, kan du have hænderne på god mulig investering. Er der derimod løse dele på uret, er det vigtigt, at du spørger sælgeren om, hvordan dette kan være. Det kan sagtens være, at uret er helt fint, men måske skal det have udskiftet en del. Her er det igen vigtigt, at du følger din intuition og mavefornemmelse. Men igen, opfylder uret de andre punkter, kan det sagtens være helt rigtigt, at uret skal have udskiftet en del og, at der altså ikke er noget galt med uret.

4.     Materiale og dele

materiale, smed

Når du skal investere i ure, er det selvfølgelig også vigtigt, at du undersøger, hvilket materiale uret er lavet af. Du skal også spørge sælgeren, om uret har fået udskiftet nogle dele. Det er vigtigt, at urets dele er originale. Har du at gøre med et sølv-ur eller et guldur, er det også vigtigt at tjekke, at det rent faktisk er ægte guld eller sølv.

Det kan ikke understreges tydeligt nok, at uret helst skal indeholde de originale dele, ellers kan det have indflydelse på prisen.

5.     Udseende og stand

Udseende, spejlbillede

Udseendet og standen af uret er mindst lige så vigtig som de andre punkter. Det er ikke alle, der er lige gode til at passe på deres ting. Selvom uret er dyrt og eksklusivt, ses det desværre nogle gange, at uret ikke er holdt særlig godt. Det kan nogle gange være til din fordel. Er uret perfekt, men trænger til en kærlig hånd, kan du måske bruge dette til at forhandle prisen ned.

Vi håber, at vi med denne artikel, har været med til forberede dig på at investerer i ure. Husk altid at lytte til din intuition og mavefornemmelse, når du skal til at investere i ure.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *