En hyppigt hørt frase er “Køb Rolex ur i Danmark og ikke i udlandet”! Der er ingen tvivl om, at dette er et rigtigt godt råd. Ved køb af et “Dansk” Rolex, er man altid tæt på service, garanti og gode råd.
Det danske marked for luksusure i almindelighed, og Rolex i særdeleshed er dog relativt ugennemsigtigt. Hvilke modeller er til at komme i nærheden af? Hvilke modeller er svære at anskaffe? Og hvor kan man købe et Rolex? I denne artikel vil vi forsøge, at komme lidt nærmere de muligheder, der findes for at du kan anskaffe dig netop den Rolex model, som du drømmer om.
Køb Rolex ur i København
Klarlund er det åbenlyse valg og den førende forhandler i Danmark. Det skal understreges, at man ikke bare kan gå ind fra gaden, og købe et Rolex Submariner eller et Pepsi, som alle andre steder, er man hos Klarlund nødt til at skrive sig på deres venteliste.
Hvis man er interesseret i andre Rolex modeller, er det ofte muligt at købe et nyt Rolex ur med det samme.
Hvis man ikke kan få fat på den ønskede model, og ikke ønsker at vente på ubestemt tid, kan man vælge at købe et brugt ur. Fra tid til anden sælger Klarlund brugte ure af de mest eftertragtede Rolex modeller. Der findes en række ur hjemmesider, hvor man vil kunne købe et brugt Rolex en anelse billigere end et tilsvarende hos Klarlund, til gengæld vil et brugt Rolex fra Klarlund Komme med en garanti.
Køb Rolex ur i resten af landet?
Der er mange muligheder for at købe et Rolex ur i Danmark, men vi tilråder, at man kigger på vores lister over guldsmede- og ur handlere over hele landet.
Det er sjældent muligt at forhandle om prisen, men en rundspørge til forskellige urmagere kan hjælpe dig tættere på din favorit Rolex. På denne side kan vi hjælpe dig med denne rundspørge. Vi kan hjælpe dig til at komme tættere på de eftertragtede modeller og måske endda til en sympatisk pris.
Privat videresalg af nye Rolex ure
Rygterne siger, at det er relativt udbredt, at folk, der får mulighed for at købe et nyt Rolex ur i en eftertragtet model ofte gør dette med videresalg for øje.
Som markedet er i øjeblikket, skulle det være muligt, at lave en pæn lille fortjeneste på videresalg af et nyt Rolex.
Derfor fristes mange personer, der får mulighed for at købe en eftertragtede model af at sælge uret videre på den blå avis eller på andre hjemmesider. Købere af disse ure kommer til at betale en ekstrapris for deres ure.
Vi på ursamlere.dk er modstandere af at købe sit Rolex ur på det grå marked. Salget er umoralsk, da der oftest ikke betales skat eller moms af salget. Samtidigt forhindre videresalg af nye Rolex ure, at ur samlere kan supplere deres samling. Endeligt blokere det private videresalg for de mange, der har drømt om et eksempelvis Submariner, og som har stået på en venteliste i en længere periode.
De mest eftertragtede Rolex modeller i Danmark?
Nogle af de mest eftertragtede Rolex modeller i Danmark er:
- Rolex Submariner – James Bond modellen og manges favorit. Uret er smukt, elegant, enkelt og kan erhverves for omkring 60.000 DKK. Der er ventelister på et Rolex Submariner de fleste steder i landet, men disse ventelister er oftest meget lange.
- Rolex Daytona – “Paul Newman modellen” og et meget eftertragtet ur. Et nyt Rolex Daytona er meget svært at få fat på. Også et brugt Rolex Daytona er meget svært at få fat i til en rimelig pris. Uret er også en af Rolex dyre modeller.
- Rolex Submariner 16610LV (Kermit) – denne model blev i 2004 lanceret som en 50 års jubilæumsmodel. Uret har siden være yderst populært. Uret kaldes “Kermit” da uret har en delvis grøn kant rundt om skiven.
- Rolex GMT-Master 11 (Pepsi) – Dette er også et af de yderst populære Rolex ure, og der er også lange ventelister på dette ur. GMT-Maste 11 har en blå og rød kant rundt om skiven, og bliver derfor kaldt for “Rolex Pepsi”.
Læs også: Investering i ure – Sådan laver du en god investering.
Har denne artikel været en hjælp til dit “projekt – køb et Rolex?
Hvis ikke, så kan du skrive til vores “Ur detektiv service” på Samlere og lade os hjælpe dig. Skriv til os, hvis du gerne vil vide mere om vores detektiv service! Markedet for Rolex er som sagt grumset, men vi formidler gerne kontakten til forhandlerne, hvis der skulle vise sig at være muligheder alligevel. Held og lykke med jagten, og vi håber, at du får dit Rolex snart.
Hvor køber man et Rolex ur i Danmark?
Rolex sælges over hele landet, men der er stor forskel på, hvilke modeller, der er til at få fat på? Eksempelvis er det ofte lettere, at få fat i et Rolex Dayjust end et Rolex Submariner.
Hvor skal jeg købe mit Rolex?
Det er muligt at købe et Rolex i butikker rundt om i landet eller online. Hvis du køber Uret online, er det en god ide, at vælge en forhandler, der har en fysisk adresse i Danmark.
Køb et Rolex Submariner, men hvor?
Det er sjældent muligt, at købe et Rolex Submariner med det samme. Hvis du vil købe et Rolex Submariner i Danmark, må du skrive dig på ventelister hos forskellige urmagere rundt om i Danmark. Det er dog muligt at købe et brugt Submariner med det samme.
Er et brugt Rolex ur billigere end et nyt?
Det kommer an på modellen. Eksempelvis er et brugt Rolex Submariner ofte dyrere end et nyt. Det samme gør sig gældende med Daytona, GMT-Master11 og en række andre eftertragtede modeller.
Hvad koster et brugt Rolex?
Det kommer helt an på, hvilken model du vil købe. Et Brugt Rolex kan erhverves for 20-25.000 DKK, men det kan også koste flere millioner DKK for de særligt attraktive modeller.
Hvad koster et Rolex Submariner?
Et Rolex Submariner koster fra 60.000 DKK og op!